Vi jagter stadionrekord, når vi søndag den 24. august tager imod Brøndby IF. Flere af sektionerne er allerede udsolgte, og nu er der under 150 siddepladser tilbage.
Det bliver festligt og farverigt, når vi søndag den 24. august 16.00 skal i kamp mod Brøndby IF på Sydbank Park.
Udebaneafsnittet blev hurtigt udsolgt, og nu begynder de røde lamper også at lyse på flere af hjemmeholdets afsnit.
Flere sektioner er allerede udsolgte, andre er meget tæt på, og der er nu under 150 ledige siddepladser til kampen.
Der er stadig god plads nede på stemningsafsnittet, hvor vi håber, at mange engagerede fans vil møde op, så vi kan give Brøndby-fansene kamp til stregen.
Vi gør opmærksom på, at et synligt tilhørsforhold til det gæstende hold (gennem adfærd og påklædning) på Sydbank Park kun er tilladt i udebaneafsnittet.





