Stor succes med stævne på Samarbejdsklubbernes Dag

Sønderjyske Fodbold afviklede et stort stævne med 50 hold fra samarbejdsklubberne.

Det er nok næppe gået nogens næse forbi, at der søndag d. 12 april ifm. Superligakampen mod Viborg FF blev afholdt Samarbejdsklubbernes Dag.

Her fik mere end 1.000 spillere, trænere og ledere en stor oplevelse, da de i deres rundtur på stadion modtog en velfortjent hyldest fra tribunerne.

Til forskel fra tidligere år, så foregik Samarbejdsklubbernes Dag ikke kun inde på stadion. I timerne op til kampstart blev der afviklet et stort træningsstævne på de tilstødende kunstgræsbaner, hvor alle U9-U12-hold i samarbejdsklubberne var inviteret.

Anledningen for stævnet var – udover at få en fed optakt til kampen på stadion – også at komme ud og få spillet kampe, forud for opstarten på forårssæsonen for de deltagende hold.

– I alt 50 hold deltog i et stævne, hvor alle hold fik fire kampe á 15 minutters varighed. De korte kampe, kombineret med for nogens vedkommende et anderledes spilformat, hvor der blev spillet 6v6 på en kvart 11-mands bane, gjorde, at vi fik en masse intense kampe, med mange mål, fine tekniske detaljer, mange 1v1 dueller og flotte redninger.

– Alt i alt bidrog det til at være en rigtig god dag, og dagen i sin helhed understregede i høj grad, hvor stor en betydning vores samarbejdsklubber har for os som klub,” siger landsdelsbørneudviklingstræner og arrangør af stævnet, Niels Dyngby.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.