Sønderjyske Fodbold sælger Alexander Lyng til FC Fredericia med omgående virkning.
Alexander Lyng fortsætter karrieren i FC Fredericia.
Sønderjyske Fodbold sælger med omgående virkning den 21-årige offensivspiller til 1. divisionsklubben.
Alexander Lyng kom til Sønderjyske Fodbold i sommeren 2024 – først på leje fra FC Servette, og siden blev han købt fri i sin schweiziske klub.
I Sønderjyske Fodbold har han taget mange gode skridt i sin udvikling, men han skifter nu til FC Fredericia i jagten på mere kontinuerlig spilletid.
– Vi har været meget glade for at have Alexander Lyng i Sønderjyske Fodbold, og det var også derfor, vi for et år siden vekslede hans lejekontrakt til en permanent aftale. Med mere end 50 kampe over de seneste to sæsoner har han også bidraget godt til vores gode sæsoner i 3F Superligaen, og han har taget nogle gode skridt her, siden han kom til som 19-årig.
– Han er nu et sted i sin karriere, hvor han ønsker mere kontinuerlig spilletid for at udvikle sig yderligere. På det område har han hele tiden været i stor konkurrence i Sønderjyske Fodbold. Han har kløet på, og han har fået sine minutter og muligheder, men nu skifter han videre i jagten på mere spilletid og en mere defineret rolle.
– Vi har været meget glade for Alexander Lyng, som har leveret godt både til træning og i kamp, og samtidig har han med sin personlighed leveret godt til omklædningsrummet. Vi takker ham for en stor indsats i Sønderjyske Fodbold og ønsker ham alt det bedste fremover, siger sportschef Casper Daather.
Alexander Lyng nåede 58 kampe og scorede syv mål for Sønderjyske Fodbold i denne omgang.





