Sebastian Sommer starter nyt kapitel i Sønderjyske Fodbold

Sebastian Sommer, der i foråret indstillede sin aktive karriere, er resten af året tilknyttet akademiet i Sønderjyske Fodbold, så han kan blive klogere på, om dét er vejen at gå i sin fremtidige karriere uden for kridtstregerne.

Sebastian Sommer indstillede i foråret sin aktive fodboldkarriere efter et længere skadesforløb.

Siden har den 29-årige sønderjyde overvejet, hvad det næste skridt i karrieren skal være – og de første skridt tager han nu i Sønderjyske Fodbold.

Han kender klubben fra sin fodboldopvækst i HFK/Sønderjyske Fodbold, og han fik også en enkelt førsteholdskamp – i en pokalkamp i Thisted i 2015.

Sebastian Sommer er – foreløbig frem til nytår – tilknyttet akademiet i Sønderjyske Fodbold, hvor han blandt andet skal hjælpe de unge spillere med overgangen fra akademi til førstehold i tæt samarbejde med det øvrige stærke trænerteam på akademiet.

I Sønderjyske Fodbold er vi glade for, at vi kan åbne døren for en tidligere akademispiller – og vi håber og forventer, at Sebastian Sommer får en stor indsigt i fodboldlivet på den anden side af kridtstregerne.

Velkommen hjem, Sommer.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.