Poulsen og Ernemann tager trænertjansen i årets to sidste kampe

Det bliver Simon Poulsen og Steffen Ernemann, der står i spidsen for holdet i årets to sidste kampe mod Nykøbing FC og Vejle Boldklub.

Der resterer blot otte dage af efterårssæsonen, og det ligger nu fast, at det bliver Simon Poulsen og Steffen Ernemann, der står i spidsen for holdet i årets to sidste kampe.

Som vi varslede i går, vil der i første omgang blive fundet en intern løsning i klubben, og Poulsen og Ernemann er klar til at stå med træneransvaret i de to kommende kampe, hvor vi møder Nykøbing FC i Pokalen og Vejle Boldklub i NordicBet Ligaen.

Simon Poulsen har været en del af trænerstaben, siden han stoppede sin aktive karriere for snart fire år siden, og Steffen Ernemann har været en del af Sønderjyske Fodbold, siden han i sommer blev ansat som Player & Team Development Coach i akademiet.

Trænerduoen gør nu efteråret færdigt, og herefter venter en lang vinterpause, hvor klubbens ledelse med stor grundighed og tålmodighed vil finde den rette kandidat, der skal tage over som cheftræner.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder