Kom tidligt på Sydbank Park, når vi søndag tager imod AGF.
Søndag 16.00 tager vi imod AGF på Sydbank Park, og vi håber, at mange vil møde tidligt op og tage del i underholdningen og fællesskabet op til kampen.
Vi gør opmærksom på, at der søndag (igen) er et stort gymnastikstævne i Haderslev Idrætscenter, så der kommer pres på parkeringspladserne lige omkring Sydbank Park.
Vi anbefaler at komme i god tid og opfordrer til at gå eller tage cyklen, hvis du har mulighed for det.
Tiden op til kickoff kan med fordel bruges i 3F Fanzonen, hvor der er DJ og musikbingo med præmier på højkant.
Vi ses på Sydbank Park – dørene åbner 14.30.





