Ny stærk akademi-signing: Boateng Wurst til Sønderjysk Fodbold

Sønderjyske Fodbold har indgået en aftale med David Gideon Boateng Wurst, der skifter til akademiet fra FC Helsingør.

Af Michael Ehrhorn-Fernow

Der er travlt på akademi-fronten i øjeblikket, og nu er der igen spændende nyt.

Vi kan nemlig byde velkommen til endnu en spændende tilgang. David Gideon Boateng Wurst kommer nemlig til, efter at han tidligere har tørnet ud for FC Helsingør.

David Gideon Boateng Wurst er en dygtig offensiv spiller, der har stærke spidskompetencer og et godt mindset. Han er fysisk og med god fart, og han har en glimrende teknik.

– Han har i U17 og U19 Divisionen vist, at han formår at få output på sine aktioner med både mål og assists, siger akademichef Jonas Hansen og understreger:

– David er meget hårdtarbejdende og har de forudsætninger, der skal til for at udfolde sit potentiale. Det glæder vi os til at hjælpe ham med.

Det er en stor ting

David Gideon Boateng Wurst er glad for at træde ind på akademiet i Sønderjyske Fodbold:

– Det føles virkelig fedt, og det er noget, jeg er meget glad for. Det er en stor ting for mig og et bevis på, at det hårde arbejde har betalt sig, siger han.

David Gideon Boateng Wurst roser akademiet for at have lavet en rigtig god plan for hans udvikling. Han har klart kunne mærke en tro på tingene, og han roser klubben for at give unge spillere chancen.

Noget der også har haft betydning for hans valg:

– Jeg har fået et rigtig godt indtryk af akademiet. Der er dygtige trænere og et godt niveau, og der er gode muligheder for at udvikle sig. Jeg kan mærke et stærkt sammenhold, hvor alle arbejder for hinanden, lyder det fra David Gideon Boateng Wurst, der slutter:

– Mine ambitioner er at udvikle mig mest muligt og tage de næste skridt som fodboldspiller. Jeg vil give alt til træning og i kampene, så jeg med tiden kan arbejde mig tættere på førsteholdet!

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.