Nederlag til talenterne

Det blev desværre til to nederlag, da Akademiets U17 og U15-hold i lørdags var i aktion.

U17 taber tæt kamp

U17-drengene spillede en helt lige kamp mod Randers Freja FC, da holdene mødte hinanden i Haderslev. Det endte med et snæver sejr til gæsterne, hvilket ærgrede cheftræner Michael Meyhoff.

– Vi spillede en helt lige kamp mod Randers og skulle have haft point med fra opgøret.
Randers var mest på bolden, men vi havde en god struktur i holdet, som gjorde det svært for dem at skabe store chancer udover på standarder, hvor de var farlige kampen igennem.

Samlet set var Michael Meyhoff godt tilfreds med præstationen, selvom det ikke blev til point.

– Vores indsats var rigtig god, og drengene havde helt sikkert fortjent at få point med sig fra kampen. Desværre scorede Randers det afgørende mål på en af deres standarder i slutningen af kampen.

Sønderjyske/HFK Randers Freja FC 1-2 (0-1)

1-1, Jeppe Klemann.

Startopstilling: William Nyborg – Jeppe Klemann, Lasse Riggelsen, Refik Avdic, Mads Bo Ottesen, Frederik Nygaard Jürgensen, Dereje Jensen, Jakob Lagoni Thorsen, Olti Hyseni, Asghar Ibrahimi, Sebastian Larsen.

Bænken: Benjamin Rasmussen, Sultan Azar Ebrat, Jacob Hamborg, Mohamed Yahya.

Fem scoringer var ikke nok for U15

U15-drengene spillede lørdag en meget målrig kamp i U15-ligaen, da holdet tabte med 7-5 til Lyngby på udebane. Efter kampen beretter trænerduoen Kresten Ipsen og Jonas Hansen om en vild kamp, hvor begge hold havde føringen undervejs.

– Lyngby var helt fortjent foran 3-1 ved pausen, hvor de var bedre end os. Efter pausen formåede vi på meget kort tid at score tre mål, og vi kom dermed foran, selvom det nok var imod spil og chancer. Vores føring var imidlertid kortvarig, da Lyngby på kort tid selv scorede tre hurtige mål. Mod slutningen scorede både Lyngby og os et mål til slutfacit 7-5.

At score fem mål i U15-ligaen var selvsagt en flot præstation, og derfor ærgrede det trænerduoen, at det ikke gav point.

– Lyngby vandt fortjent vurderet på spil og chancer, men når vi scorede fem mål og ikke får point med hjem, ærgrer vi os selvfølgelig meget over det. Vi skal også lære af kampen, for vi tillod for mange mål og chancer imod, som kunne være blevet afværget.

Lyngby – Sønderjyske/HFK 7-5 (3-1)

2-1, Nicolai Derlich Biel – 3-2, Nicolai Derlich Biel – 3-3, Nicklas Bergmann Schmidt – 3-4, Nicolai Derlich Biel – 7-5, Malthe Vigen.

Startopstilling: Oliver Jessen – Frederik Mortensen, Simon Nissen, William Beck, Victor Nissen, Nicolai Biel, William Thomsen, Gustav Sejrup, Mathias Duborg, Linus Thieler, Nicklas Bergmann.

Bænken: Tobias Jacobsen, Villads Birk, Malthe Vigen.

U19 og U17 spiller deres næste kamp lørdag d. 3. december, hvor holdene begge møder Lyngby på udebane. Samme dag møder U15 Farum på hjemmebane.

Af: Magnus Winterskov Møller

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.