Landsholdsoverblik: Mål og masser af minutter

Vi har haft fire spillere afsted på landsholdsopgaver, og de er kommet retur med masser af kampminutter og to mål.

Endnu en landsholdstermin er overstået, og vi har haft fire spillere i aktion.

Her er et overblik over, hvordan det gik dem og deres respektive landshold.

Lirim Qamili var udtaget til Nordmakedoniens A-landshold, og han blev indskiftet i begge Nations League-kampe mod Letland og Armenien. I den første kamp mod Letland kom han ind til de sidste 25 minutter og scorede sit første landskampsmål i nordmakedonernes 3-0-sejr. I den anden kamp blev han indskiftet og fik 37 minutter i 2-0-sejren i Yerevan.

Daniel Grétarsson var udtaget til det islandske A-landshold, der spillede to hjemmekampe i Nations League. Vores stærke midtstopper fik fuld spilletid i begge kampe, der endte 2-2 mod Wales og 2-4 mod Tyrkiet.

Ivan Nikolov var udtaget til Nordmakedoniens U21-landshold, og han fik fuld spilletid og var anfører i EM-kvalifikationskampen mod Georgien, der vandt kampen på hjemmebane med 2-1.

Olti Hyseni var udtaget til Danmarks U18-landshold, der spillede to træningskampe mod Marokko – i Marokko. I den første kamp, der endte 1-1, kom han ind og fik den sidste halve time på banen, og i den anden kamp spillede han 75 minutter og scorede et flot solomål til 2-0 i 4-0-sejren.

Kristall Ingason var udtaget til det islandske U21-landshold, men måtte desværre melde fra med en skade, der holder ham ude på ubestemt tid.

Den næste landsholdstermin ligger midt i november.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder