Jonas Dakir stopper i Sønderjyske Fodbold og fortsætter sin karriere i Hobro IK i NordicBet Ligaen.
Sønderjyske Fodbold og Jonas Dakir er blevet enige om at stoppe samarbejdet, og den 27-årige målmand fortsætter sin karriere i NordicBet Liga-klubben Hobro IK.
– Vi har været glade for at have Jonas Dakir i Sønderjyske Fodbold, men vi har også stor konkurrence om pladsen i målet, og det giver god mening for alle parter, at han nu jagter spilletid et andet sted. Vi takker ham for tiden i Sønderjyske Fodbold og ønsker ham alt det bedste fremover, siger sportschef Casper Daather.
Jonas Dakir kom til Sønderjyske Fodbold fra Hillerød sidste sommer og nåede en enkelt kamp for førsteholdet.