Jakob Busk skifter fra Sønderjyske Fodbold til FC Nordsjælland

Jakob Busk, der det seneste halve år har været udlejet til TSG Hoffenheim, skifter med omgående virkning fra Sønderjyske Fodbold til FC Nordsjælland.

Jakob Busk skifter med omgående virkning fra Sønderjyske Fodbold til FC Nordsjælland.

Den 31-årige målmand fik 16 kampe for Sønderjyske Fodbold i efteråret 2024, inden han blev udlejet til tyske TSG Hoffenheim i 1. Bundesliga i foråret 2025.

Nu ligger det fast, at Jakob Busks fodboldfremtid ligger i FC Nordsjælland.

– Vi har været helt åbne omkring, at vores samarbejde med Jakob Busk formentligt ville ende denne sommer, og det er glædeligt, at vi nu har fundet en løsning, hvor alle parter er glade.

– Det har været Busks ønske at finde en klub tæt på familien i København, og vi skilles nu i bedste ånd. Vi har været meget glade for at have ham tilknyttet i Sønderjyske Fodbold, og vi ønsker ham og familien alt det bedste fremover, siger sportschef Casper Daather.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.