Historisk ungdomslandskamp: Sønderjysk trio i rødt og hvidt

Sønderjyske Fodbold skrev tirsdag klubhistorie, da hele tre af klubbens spillere var involveret i samme U18-landskamp for Danmark.

Det danske U18-landshold mødte tirsdag Italien i Kroatien, og for første gang havde Sønderjyske Fodbold hele tre spillere udtaget til det samme danske ungdomslandshold på samme tid.

Omran Khatar startede kampen mod de italienske europamestre, mens Elias Warming og Elias Frej Jensen kom på banen fra anden halvleg. Elias Warming fik 30 minutter på banen, mens Elias Frej Jensen spillede de sidste 20 minutter.

For Elias Frej Jensen blev kampen samtidig en helt særlig en af slagsen, da han fik sin debut på det danske U18-landshold.

Dermed var der altså tre lyseblå spillere på banen i den samme landskamp – en historisk begivenhed for Sønderjyske Fodbold og endnu et eksempel på den udvikling, som klubbens unge spillere gennemgår.

De tre talenter har fortsat to kampe tilbage i den igangværende landsholdssamling. Fredag venter Kroatien, mens Danmark mandag møder Saudi-Arabien.

Vi sender et stort skulderklap til Omran, Elias og Elias – og ikke mindst til de trænere og samarbejdsklubber, der gennem årene har været med til at udvikle de tre unge spillere.

Foto: Elias Frej Jensen fik debut i rødt og hvidt. Foto: Ungdomslandsholdene

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.