Den Rødekro-baserede el-installatør GP Electric er ny samarbejdspartner i Sønderjyske Fodbold.
Sønderjyske Fodbold kan med stor glæde byde velkommen til GP Electric som ny samarbejdspartner.
Den autoriserede el-installatør fra Rødekro udfører alle typer el-arbejde for både private og erhverv – lige fra nye installationer til energioptimering. Med mange års erfaring er målet altid at finde den løsning, der passer bedst til den enkelte kunde.
For indehaver Gert Petersen handler sponsoratet først og fremmest om at støtte op om noget lokalt.
– Jeg har tegnet et sponsorat i Sønderjyske Fodbold, fordi jeg er sønderjyde og gerne vil støtte det lokale fodboldhold, siger Gert Petersen.
Hos Sønderjyske Fodbold er glæden stor over, at endnu en lokal virksomhed vælger at engagere sig i klubben.
– Lokal opbakning er fundamentet for vores klub, og derfor betyder det meget, når virksomheder som GP Electric vælger at være en del af rejsen. Det sønderjyske hjerteblod er med til at gøre en forskel og giver os mulighed for hele tiden at udvikle vores fodboldprojekt. Vi glæder os til samarbejdet med Gert og resten af holdet hos GP Electric, siger salgsansvarlig Jesper Danielsen.
Vi byder GP Electric varmt velkommen i Sønderjyske Fodbolds erhvervsklub og ser frem til et stærkt samarbejde i de kommende år.





