Geopartner er ny sponsor i Sønderjyske Fodbold

Sønderjyske Fodbold kan med stor glæde byde velkommen til Geopartner, der er ny samarbejdspartner og nu en del af Sønderjyske Fodbold Erhvervsklub.

Som landsdækkende landinspektørvirksomhed med stærke lokale rødder ser Geopartner et naturligt match i at engagere sig i det sønderjyske fællesskab og netværket omkring Sønderjyske Fodbold.

Kontorleder i Geopartner, Bo Bruhn Hansen, glæder sig over det nye samarbejde:

– Hos Geopartner er vi glade for at være blevet en del af Sønderjyske Fodbold Erhvervsklub. Vi ønsker at være med på hele landsdelens hold.

– Som landsdækkende landinspektørvirksomhed med lokal tilstedeværelse giver det rigtig god mening for os at engagere os i et stærkt sønderjysk fællesskab. Ikke mindst fordi vi er lokalt til stede med kontorer i både Haderslev og Sønderborg.

– Hos Geopartner er vi mere end en leverandør – vi er en rådgivende partner. Vi tror på værdien af nærvær, stærke relationer og lokal forståelse, og derfor ser vi frem til at blive en aktiv del af netværket omkring Sønderjyske.

– Nu glæder vi os også til at være med dér, hvor fællesskab, ambitioner og lokal opbakning går hånd i hånd. Vi glæder os til samarbejdet, siger Bo Bruhn Hansen.

Hos Sønderjyske Fodbold er der også stor tilfredshed med den nye aftale.

– Det er glædeligt, at Geopartner kan se værdien i vores erhvervsklub og det stærke netværk, vi har opbygget omkring Sønderjyske Fodbold. Geopartner lægger stor vægt på at være lokale og tæt på kunderne, og det harmonerer rigtig godt med de værdier, vi arbejder ud fra. Vi glæder os til at byde dem velkommen i vores stærke netværk og ser frem til et godt samarbejde, siger salgsansvarlig i Sønderjyske Fodbold, Jesper Danielsen.

Vi byder Geopartner hjerteligt velkommen i Sønderjyske Fodbold Erhvervsklub og ser frem til mange gode oplevelser og værdifulde relationer sammen.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.