Få overblikket: En anderledes vintertræning

Spillerne møder ind igen i december for at holde formen ved lige, inden de kan gå på juleferie. Til januar venter tre træningskampe.

Denne vinterpause er ikke lige som alle andre.

På grund af VM, der starter på søndag, er efterårssæsonen sluttet tidligere end normalt – i sidste sæson spillede vi helt frem til 10. december.

Der er mere end tre måneder, til vi igen skal i aktion i NordicBet Ligaen – her starter vi med Næstved på udebane – og den lange periode uden gældende kampe er derfor blevet delt op i flere bidder.

Efter Vejle-kampen mandag aften blev spillerne sendt hjem på en kort ferie, men de skal møde op i fin form, når de starter træningen op igen lørdag den 3. december.

Herefter er der træning frem til den 16. december, inden spillerne kan gå på juleferie. I denne periode venter der en enkelt kamp i Future Cup onsdag den 7. december mod FC København på udebane.

Spillerne vender retur fra juleferien lørdag den 7. januar, hvor træningen intensiveres frem mod sæsonpremieren den 17.-20. februar – kampprogrammet er endnu ikke fastlagt.

I januar har vi fået tre træningskampe på plads: Vi møder AGF (13/1), Hobro IK (20/1) og Randers FC (27/1) på udebane. Planen for februar er endnu ikke endeligt på plads.

Vi opdaterer løbende vores træningsplan her: https://soenderjyskefodbold.dk/traeningstider/

Vinterens kampe:
7/12 15.00 FC København – Sønderjyske (Future Cup)
13/1 12.00 AGF – Sønderjyske (træningskamp)
20/1 13.00 Hobro IK – Sønderjyske (træningskamp)
27/1 12.30 Randers FC – Sønderjyske (træningskamp)

Vi gør opmærksom på kampene her på hjemmesiden og vores sociale medier, når vi kommer tættere på.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder