Det lykkedes ikke at knække koden på Right to Dream Park

For blot anden gang i 14 kampe måtte vi se os besejret i 3F Superligaen, da FC Nordsjælland besejrede os 2-0 på Right to Dream Park i Farum.

Vi måtte desværre rejse tilbage til Sønderjylland uden point, da vi søndag mødte FC Nordsjælland på udebane.

Right to Dream Park er en af de baner, hvor vi historisk har haft det svært, og vores seneste sejr i Farum ligger ti år tilbage.

Vi også være ærlige og erkende, at det var ganske fortjent, at pointene blev i det nordsjællandske, for efter en række gode præstationer i 3F Superligaen var det ikke vores dag.

Hjemmeholdet var bedst i første halvleg, og vi havde heldet på vores side, da hjemmeholdet fik annulleret et mål på en snæver offside.

Vi havde svært ved at spille os frem til chancer i den anden ende, og derfor var 0-0 umiddelbart det bedst tænkelige resultat ved pausen.

Straks fra anden halvlegs start var der mere fut i os, og Lirim Qamili var tæt på at heade os i front efter et par minutter spil.

I stedet gik det den anden vej, hvor FCN’s egypter Ibrahim Adel scorede et fantastisk solomål, der må være en kandidat til Rundens Mål.

Midtvejs i halvlegen fik vi sat et godt tryk ind på hjemmeholdets mål, men den sidste skarphed, saft og kraft manglede.

Med 20 minutter igen øgede Lamine Sadio til 2-0, og selv om vi satsede offensivt i kampens slutfase, lykkedes det os ikke at få scoret denne søndag.

Nu venter en landskampspause, inden vi skal på den igen på MCH Arena lørdag den 4. april.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.