Daniel Grétarsson er igen udtaget til Islands A-landshold, der spiller VM-kvalifikationskampe i start-september.
Daniel Grétarsson skal atter i aktion for det islandske A-landshold.
Han er indkaldt til truppen, som der i start-september tager hul på VM-kvalifikationen, hvor der venter kampe hjemme mod Aserbajdsjan (5/9) og ude mod Frankrig på Parc des Prince i Paris (9/9).
Grétarsson har været fast mand for Island, siden han kom til Sønderjyske Fodbold i sommeren 2023, og han står foreløbig noteret for 24 A-landskampe.
Tillykke med udtagelsen og held og lykke i de kommende landskampe.





