Xander Linnet giver koncert, og Sydbank pepper fanzonen op

Når vi søndag 16.00 møder Brøndby IF i årets sidste kamp på Sydbank Park, kan du varme op i fanzonen allerede fra 13.00. Klokken 13.45 er der koncert med Xander Linnet.

Der er en meget spændende kamp på plakaten søndag eftermiddag, når vi hjemme på Sydbank Park tager imod Brøndby IF i 3F Superligaen.

Der er kampstart 16.00, men allerede fra 13.00 er der gang i fanzonen foran Haderslev Idrætscenter.

Dagens kampsponsor er Sydbank, og de pepper fanzonen op med blandt andet et oppusteligt fodboldmål, fodbolddart, konkurrencer og præmier. De har også deres maskot Rasmus Klump med, som vil gå rundt og hygge sig sammen med vores egen Absalon.

Der er DJ-musik, når fanzonen åbner, og klokken 13.45 indtager Xander Linnet scenen og giver koncert.

Klokken 14.30 åbner dørene til Sydbank Park, hvor der vil være konkurrencer i 3F Boldgaden under Rema 1000-tribunen. Her har du blandt andet mulighed for at vinde Andreas Oggesens udebanetrøje fra sidste sæson og være med i konkurrencen om et Circle K-gavekort på 500 kroner.

I pausen vil Sydbank uddele præmier til heldige tilskuere.

Efter kampen er der autografzone i Haderslev Idrætscenter, hvor fem spillere vil møde op og tage sig god tid til autografer og selfies cirka ti minutter efter slutfløjt.

Vi glæder os til at se jer til en stor dag på Sydbank Park.

Køb din billet til kampen her.

Se programmet for fanzonen her:

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.