Olti Hyseni, Lirim Qamili og Lukas Björklund skal alle på landsholdsopgaver efter AaB-kampen. Elias Warming er netop vendt retur fra en U16-landsholdssamling.
Når vi har spillet søndagens 3F Superliga-kamp mod AaB, venter der en friweekend for de fleste, men for tre af vores førsteholdsspillere venter der spændende landsholdsopgaver.
Olti Hyseni er igen udtaget til det danske U18-landshold, der drager til Spanien fra den 18.-24. marts, hvor de møder Holland (20/3) og Wales (23/3) i to træningskampe.
Lirim Qamili er igen udtaget til Nordmakedoniens A-landshold. Qamili & Co. spiller to VM-kvalifikationskampe mod Liechtenstein (22/3) og Wales (25/3).
Lukas Björklund er igen udtaget til det svenske U21-landshold. Landsholdet er samlet fra den 17.-24. marts i Spanien og spiller testkampe mod Belgien (20/3) og Wales (23/3).
Desuden har vi lige fået U17-holdets Elias Warming retur fra en samling med U16-landsholdet, hvor Aabenraa-knægten startede inde i to af tre kampe – mod Frankrig og England.
Tillykke med landsholdsudtagelserne til dem alle.