Tre af vores talenter var med til DBU-samling

Hele tre af vores talenter var med, da DBU U15 Talentcenter Vest senest har haft samling i Vildbjerg.

Af Michael Ehrhorn-Fernow

For klubbernes unge talenter er det noget ganske særligt at være med til DBU-samling, og da der skulle sættes navne på septembers U15 DBU-samling, var Sønderjyske Fodbold/HFK rigtig flot repræsenteret.

Isak Vogt Mathiesen havde nemlig spillet sig i position til at komme med, og det samme havde Svevo Sirio Morando og Jesper Therkelsen. For de tre spillere gik turen derfor mod Vildbjerg mellem Herning og Holstebro den 10. og 11. september sammen med 27 øvrige talenter fra nær og fjern. Udover at træne sammen rundede man af med en intern testkamp.

Udtagelsen er også et stort skulderklap til vores sønderjyske samarbejdsklubber. Isak Vogt Mathiesen er kommet til fra BNS Fodbold, der er et samarbejde mellem Blans UI, Nybøl IF og Sundeved Fodboldklub. Svevo Sirio Morando kommer fra Sønderborg Fremad, mens Jesper Therkelsen oprindeligt er fra Haderslev FK.

Sønderjyske Fodbold og HFK ønsker de tre spillere stort tillykke med september-udtagelsen!

Del denne nyhed:

Seneste nyheder