Vores talenter Johan Rahbek Andersen og Andreas Denker Gudemoos var i sidste uge udtaget til DBU U15 Future-samling i Vildbjerg.
Der bliver knoklet på vores akademi hver eneste dag, og det er en fornøjelse at se arbejdet med de unge spillere bære frugt.
Det gælder både den personlige udvikling i klubben, og så er det et ekstra skulderklap, når vi kan se nogle af vores talenter være repræsenteret på DBU-samlingerne.
I sidste uge var der DBU-samling for U15 Future, hvor vi havde både Johan Rahbek Andersen (tidligere Tønder SF) og Andreas Denker Gudemoos (tidligere Sønderborg Boldklub) udtaget – sidstnævnte måtte dog blive hjemme med en skade.
Vi ønsker begge tillykke med udtagelsen og sender samtidig et stort skulderklap til vores akademi og vores samarbejdsklubber.





