Talentnyt: U17 hentede point i Horsens

U17 og U15 var i weekenden i aktion på udebane mod AC Horsens, og i to svære kampe kunne vi sætte et enkelt point på kontoen.

Mens U19 havde kampfri i weekenden, var der udekampe på menuen i Horsens for vores U17 og U15-drenge.

Her blev det to kampe med mange spilstop og masser af fysik, og det fik vi et enkelt point ud af.

Point i urytmisk affære
I U17 Ligaen gik turen til AC Horsens, hvor vi hentede det ene point med 1-1 på tavlen efter ordinær tid. AC Horsens tog et ekstra point med 4-2 efter straffesparkskonkurrence.

Kampen blev en noget rodet affære med fysisk spil og mange frispark. Vi kom dog foran på en rigtig god scoring rundet den halve time, da Hussein Khalil bragte os i spidsen på udebane.

Kort før pausen fik AC Horsens hjørnespark, og her sendte Bille Jepsen bolden i nettet til 1-1, der blev cifrene ved pausen.

I anden halvleg fortsatte det med at være en kamp, hvor det var svært at finde rytmen, og scoret blev der ikke yderligere. Vi tog dermed det ene point med hjem.

Næste opgave i U17 Ligaen venter lørdag den 4. oktober klokken 12.30, når Silkeborg IF gæster Haderslev Kunstgræsbane på Stadionvej.

Træls i Horsens
U15 var også i aktion i Horsens, hvor det desværre blev til et nederlag på 4-0.

Kampen begyndte rigtig skidt for os, da Malte Musenene Christensen allerede efter to minutters spil bragte hjemmeholdet på 1-0. Herfra havde vi det svært, hvor vi for ofte kom for sent og manglede den sidste intensitet og fysik.

Det lykkedes at holde 1-0 ved pausen, men i anden halvleg blev vi straffet af et veloplagt AC Horsens-hold. Victor Bruun Mathiassen øgede et kvarter inde i anden halvleg, og med 2-0 på tavlen var det virkelig op ad bakke.

Sander Elias Mail og Valther Cramer nåede også at score i de sidste 20 minutter af kampen, og så tabte vi desværre med 4-0.

Der er mulighed for at rejse os, når vi lørdag den 4. oktober 12.30 tager imod Silkeborg IF på Haderslev Kunstgræsbane.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.