Talentnyt: Herrefight gav pote for U19 mod FC Midtjylland

Der var point og drama fra pletten, da U19 i den forgangne weekend tog flotte point med hjem fra FC Midtjylland. U17 var også i aktion i Ikast.

I weekenden gik turen til Ikast, hvor FC Midtjylland ventede i U19- og U17 Ligaen, mens U15-holdet havde en spillefri runde.

U19
I U19 Ligaen bød programmet på en svær udekamp mod FC Midtjylland på EDC Arena i Ikast, hvor opgøret sluttede 1-1 med en lyseblå sejr på den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

Drengene leverede en meget moden indsats, hvor vi stod stærkt i duelspillet og traf gode beslutninger både med og uden bolden. David Gideon Boateng Wurst bragte os tidligt foran, og vi havde også muligheder for at udbygge føringen til 2-0.

Alligevel gik holdene til pause ved stillingen 1-1, efter at FCM havde udlignet på en dødbold.

I anden halvleg lagde hjemmeholdet pres på, men vi stod godt imod, og kampen sluttede uafgjort. I den efterfølgende straffesparkskonkurrence trak vi det længste strå og sikrede os ekstra point med en målfest af en sejr på 10-9.

Næste opgave venter den 9. maj klokken 12.00 på udebane mod Esbjerg fB på TESS Arena.

U17
I U17 Ligaen stod den også på udekamp mod FC Midtjylland, som trak sig sejrrigt ud af opgøret med en 3-1-sejr.

Vi havde det svært i første halvleg, hvor midtjyderne lagde et pres og gik til pause foran 2-0.

Kort inde i anden halvleg øgede FCM til 3-0, hvilket ændrede kampbilledet en smule. Vi fik bedre fat og spillede mere frit i resten af opgøret.

Kort før tid fik vi reduceret ved Oliver Klarup, som sørgede for slutcifrene 3-1.

Næste kamp spilles den 9. maj klokken 14.30 på TESS Arena mod Esbjerg fB.

U15
U15-holdet var ikke i aktion i weekenden.

De er næste gang i kamp den 9. maj klokken 12.00 på udebane mod Esbjerg fB, hvor de skal forsøge at følge op på den seneste 2-1-sejr over Lyngby.

Foto: FC Midtjylland

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.