Syv hurtige spørgsmål til Olti Hyseni, der fik sin Superliga-debut søndag i Brøndby.
Olti, du er tilbage fra en skade – hvordan er det at kunne bidrage til holdet igen?
– Det er dejligt at kunne komme ind og bidrage på holdet igen. Det er det, man er her for, så forhåbentligt kan jeg gøre en forskel for holdet.
Hvordan var det at komme ind på Brøndby Stadion?
– Det var selvfølgelig en vild oplevelse at komme ind og spille for et udsolgt Brøndby Stadion. Der var selvfølgelig lidt flere nerver på, end der plejer. Det er noget, man altid har drømt om.
Det var dine første minutter i Superligaen – hvad betyder det for dig?
– Det er en drøm at spille i Superligaen. Det er noget, jeg har set frem til, siden jeg var lille, så det var dejligt endelig at få prøvet.
Du har set de første kampe udefra – hvordan har du oplevet vores start i Superligaen?
– Jeg synes, vi har fået spillet noget god fodbold, men vi mangler måske lige de sidste procenter. Men alt i alt synes jeg, vi har gjort det fint.
Hvordan ser du frem til kampen mod Vejle?
– Det er jo lidt et bundbrag, så det er en kamp, vi meget gerne skal vinde. Og det er jeg overbevist om, at vi gør.
Hvordan ser du frem til at spille på Sydbank Park i Superligaen?
– Jeg har lagt mærke til at der er lidt flere på stadion nu, så mon ikke det bliver en endnu bedre oplevelse end sidste sæson, så det glæder jeg mig til.
Ciffertips?
Jeg tror, det bliver en 2-1-sejr.