Den internationale transport- og logistikvirksomhed Svend E. Sørensen Spedition A/S med hovedsæde i Christiansfeld er ny eksponeringssponsor i Sønderjyske Fodbold.
Svend E. Sørensen Spedition A/S er ny eksponeringssponsor i Sønderjyske Fodbold.
Den internationale transport- og logistikvirksomhed, der har hovedsæde i Christiansfeld, har indgået et sponsorat, der sikrer dem stor, landsdækkende eksponering.
Medejer af Svend E. Sørensen Spedition A/S, Nicolai Einfeldt Sørensen, glæder sig over aftalen med Sønderjyske Fodbold, hvor virksomheden allerede i slutningen af efteråret mærkede effekten af den øgede eksponering.
– Vi har siden ejerskiftet fulgt den spændende udvikling i landsdelens fodboldklub, og da både vi og vores medarbejdere nyder at komme på stadion, var det et naturligt valg også at blive en del af den lyseblå fodboldfamilie.
– Da vi blev præsenteret for de nye LED-bander på Sydbank Park, var det logisk for os, at de bedste og største bander i Superligaen er et godt match for vores slogan ”We are Better”, og vi har allerede fået rigtig god respons fra eksisterende og nye samarbejdspartnere, der har bemærket vores reklame, når kampene vises på landsdækkende tv, siger Nicolai Einfeldt Sørensen.
I Sønderjyske Fodbold glæder salgsansvarlig, Ulrik ”Buller” Nielsen, sig over samarbejdet med Svend E. Sørensen Spedition A/S.
– Svend E. Sørensen Spedition A/S er lige som Sønderjyske Fodbold en aktiv familievirksomhed, og med et værdisæt, der blandt andet også tæller hårdt arbejde, sammenhold og ydmyghed, glæder vi os meget over deres engagement i Sønderjyske Fodbold. Jeg er sikker på, det bliver et godt og givende samarbejde for begge parter, siger Ulrik ”Buller” Nielsen.