Sønderjyske Fodbold søger unge, ambitiøse profiler til vores analytiske team omkring Superliga-mandskabet.
Drømmer du om at få en fod inden for i professionel fodbold?
Er du nysgerrig, analytisk og klar på at arbejde i et miljø, hvor beslutninger træffes på sekunder – og kan være kampafgørende?
Sønderjyske Fodbold søger unge, ambitiøse profiler til vores analytiske team omkring Superliga-mandskabet.
Om rollen
Som en del af vores live-analyseteam vil du:
• Live-tagge Superliga-kampe fra stadion i weekenderne
• Indsamle og strukturere kampdata i realtid
• Understøtte analyse-teamet med hurtig og præcis datalevering
• Bidrage til beslutningsgrundlaget for trænerteamet – direkte on pitch
Du bliver en del af et kompetitivt og professionelt miljø, hvor pulsen er høj, tempoet intenst, og præcision er afgørende.
Vi leder efter dig, som:
• Har flair for data og teknisk forståelse
• Er fodboldinteresseret og kan kende forskel på 4-4-2 og 4-3-3
• Forstår begreber som halvrum, siderum og restforsvar
• Har hurtige fingre og et skarpt overblik
• Er omstillingsrobust og trives i et miljø med høje krav og højt tempo
Du må gerne være gymnasieelev eller studerende – det vigtigste er din nysgerrighed, dit engagement og din lyst til at lære.
Praktisk
• Du skal være bosiddende i og omkring Haderslev/Sønderjylland
• Arbejdet foregår primært i weekender i forbindelse med hjemme- og udekampe
• Jobbet er ulønnet i projektperioden
• Projektperioden løber i første omgang i Mesterskabsspillet, hvorefter vi holder statusmøde om fremtiden
• Opstart hurtigst muligt
Hvad får du?
• Erfaring fra professionel fodbold på højeste niveau i Danmark
• Indblik i, hvordan data omsættes til taktiske beslutninger
• Arbejde tæt sammen med vores data- og analyse team.
• Et miljø, hvor ambitioner og udvikling går hånd i hånd
Ansøgning og CV sendes til Carl-Emil Lopdrup på cep@soenderjyskefodbold.dk.





