Stort trøje-release på stadion torsdag den 2. juli

Torsdag den 2. juli klokken 13.30 afholder vi et stort trøje-release på AL Sydbank Park, hvor vi præsenterer den nye hjemme- og udebanetrøje til 2026/27-sæsonen.

Om godt en måned tager vi hul på 2026/27-sæsonen i 3F Superliga, og vi stiller til start i spritnye spillertrøjer.

Trøjerne præsenteres torsdag den 2. juli, og i den forbindelse holder vi et stort trøje-release på AL Sydbank Park, hvor du kan købe den nye hjemme- og udebanetrøje og tage del i en masse underholdende aktiviteter.

Klokken 13.30 åbner vi porten til boldgaden under Haderslev Kommune-tribunen, hvor du kan få fingrene i de nye trøjer i fanshoppen. Det vil være mulighed for at få tryk på trøjen med det samme.

Der er en gratis ståpladsbillet til FC Midtjylland-kampen til alle, der køber den nye trøje denne dag, og Sunset Boulevard giver en voucher til en snackburger til de 50 første trøje-købere.

SPORT 24 uddeler 500 gratis plakater til alle besøgende, Royal Unibrew uddeler 200 flasker gratis Faxe Kondi Pro, og Dagrofa deler is ud til de besøgende.

Arrangementet løber frem til klokken 15.30, og der vil også være mulighed for at hilse på spillerne fra førsteholdet og få en autograf på trøjen eller den udleverede plakat.

Boden i boldgaden er åben, og der kan købes pølser, øl og vand.

Vi håber, vi ser en masse lyseblå fans til en hyggelig dag i sommervarmen.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.