Se programmet: Bingo og L:Ron:Harald i 3F Fanzonen

I samarbejde med kampsponsor Sydbank spiller vi bingo i 3F Fanzonen inden kampen mod Brøndby IF. Klokken 15 er der koncert med det sønderjyske rapikon L:Ron:Harald.

Underholdningen i 3F Fanzonen rammer et topniveau, når vi søndag tager imod Brøndby IF på Sydbank Park.

Sammen med vores kampsponsor, Sydbank, lægger vi ud med bingospil fra klokken 14.40, hvor du kan vinde præmier fra både Sydbank og Sønderjyske Fodbold.

Klokken 15.00 går det sønderjyske rapikon L:Ron.Harald på scenen og leverer nogle af hans største hits.

Fra klokken 14.30 til 15.30 er der konkurrencer i 3F Fanzonen, hvor du blandt andet har mulighed for at vinde en matchworn spillertrøje og være med i konkurrencen om Circle K-fodbolde og et gavekort på 500 kroner.

I pausen af kampen er kampsponsor Sydbank igen på færde, når de går en tur rundt på stadion og kaster drikkedunke og halsedisser ud til heldige publikummer.

Efter kampen er der autografzone, hvor en håndfuld spillere vil møde op og tage sig god tid til autografer og selfies, cirka ti minutter efter spillerne har forladt banen. Autografzonen er på det sædvanlige sted inde i Haderslev Idrætscenter, hvor der vil være adgang gennem centrets hovedindgang og gennem døren i boldgaden under Haderslev Kommune-tribunen.

Vi glæder os til at se jer til en stor dag på Sydbank Park.

Til nye stadiongængere: 3F Fanzonen er placeret inde på stadion bag vores stemningstribune (Dansk Metal Sønderjylland).

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.