Se målene: Sejr på Sydbank Park i sæsonafslutningen

Der blev scoret nogle meget flotte mål, da vi søndag spillede sæsonens sidste kamp på Sydbank Park. Se målene fra 3-2-sejren over FC Helsingør i bunden af denne artikel.

3.212 tilskuere var på plads, da vi søndag spillede sæsonens sidste kamp på Sydbank Park, og de fik en flot fodboldkamp at se, selv om der kun var æren at spille for.

Det endte med en sønderjysk 3-2-sejr i en kamp, som nok primært vil blive husket for Søren Andreasens saksesparksmål til 2-1.

FC Helsingør bragte sig hurtigt foran, men Luka Racic udlignede kort efter, da han headede Emil Frederiksens hjørnesparksbold i mål.

Efter en halv time scorede Andreasen sit spektakulære saksesparksmål, som formentligt var sæsonens flotteste mål på Sydbank Park. Sikke et svæv, sikke et træf og sikke en timing.

Emil Frederiksen øgede til 3-1 i anden halvleg på et hovedstød, hvor han behandlede Mads Albæks lange aflevering efter fortjeneste.

Gæsterne fik reduceret, men de tre point blev på Sydbank Park, hvor vi fik en god kamp at gå på sommerferie på.

Det blev også en kamp, hvor hele fire akademispillere fik debut. Magnus Nissen startede i mål, og i løbet af kampen kom Kristoffer Jørgensen, Anders Bergholt og Simon Maass ind og fik deres første minutter i NordicBet Ligaen.

Tak for for den flotte opbakning i løbet af sæsonen. Vi ser frem til, at vi samles om fodbolden igen i slutningen af juli.

Se vores mål fra kampen her:

Del denne nyhed:

Seneste nyheder