Lirim Qamili er igen udtaget til det nordmakedonske A-landshold, der blandt andet skal spille en VM-kvalifikationskamp.
Lirim Qamili skal atter i landsholdstjeneste.
Angriberen er igen udtaget til Nordmakedoniens A-landshold, der spiller en træningskamp mod Saudi-Arabien (4/9) og en VM-kvalifikationskamp mod Liechtenstein (7/9).
Qamili har foreløbig spillet ni A-landskampe, og han var også udtaget i juni, hvor han desværre måtte melde fra med en skade.
Han er igen fit for fight, og det så vi med selvsyn, da han i weekenden scorede et flot mål i 2-0-sejren over Brøndby IF.
Tillykke med udtagelsen – og held og lykke i de kommende landskampe.





