Der er oktoberfest, musikbingo, konkurrencer og masser af hygge i 3F Fanzonen før kampen.
Vi varmer op til kamp på AL Sydbank Park med masser af festlig stemning i 3F Fanzonen, hvor der er lagt op til en hyggelig optakt med oktoberfest-tema.
Allerede fra klokken 12.30 åbner stadion, og i 3F Fanzonen kan de første 100 gæster glæde sig til en gratis pretzel/brezel. Der vil også være konkurrencer, lykkehjul og masser af muligheder for at vinde præmier.
Klokken 12.45 skruer vi op for oktoberfest-stemningen, når Mads Lynnerup og Morten Feldstedt inviterer til musikbingo i 3F Fanzonen. Her er der lagt op til god musik, fællesskab og masser af hygge.
Klokken 13.10 får vi besøg af en af vores spillere til interview, hvor du kan komme lidt tættere på holdet inden kampstart.
Klokken 14.00 fløjtes kampen i gang på AL Sydbank Park, og vi håber, at I vil være med til at skabe en fantastisk stemning både før og under kampen.
Efter kampen er der autografzone, hvor en håndfuld spillere vil møde op og tage sig god tid til autografer og selfies, cirka ti minutter efter spillerne har forladt banen. Autografzonen er på det sædvanlige sted ved trappen inde i Haderslev Idrætscenter, hvor der vil være adgang gennem centrets hovedindgang og gennem døren i boldgaden under Haderslev Kommune-tribunen.
Vi glæder os til at se jer til en festlig dag på AL Sydbank Park!
Se programmet her:






