Sønderjyske Fodbold inviterer alle drenge og piger i U9-U13-årgangene til et helt nyt gratis “+1 træningstilbud i Vamdrup“.
Hvad er +1 Matchdays?
Hver anden fredag – med start 12. september – åbner vi banerne i Vamdrup for en eftermiddag/aften fyldt med spil, sjov og fællesskab.
- Fokus på spil: Spillerne bliver blandet på kryds og tværs af køn og alder, med fokus på matchning og spiller forskellige kampformer.
- Udvikling: De mange kampsituationer giver spillerne nye udfordringer og styrker deres spilintelligens.
- Fællesskab: Vi skaber rammerne for nye venskaber og relationer på tværs af klubberne i Sønderjyske Fodbold-samarbejdet.
Praktisk info
- Målgruppe: U9-U13 drenge og piger fra samarbejdsklubberne
- Hvornår: Hver 2. fredag fra 12. september klokken 16:00-17:30
- Hvor: Vamdrup
- Koncept: Kamp, leg og udvikling – ingen traditionel træning, kun spil i forskellige formater
Hvorfor deltage?
+1 Matchdays handler om at give spillerne ekstra fodboldglæde. Det er et frirum, hvor de børnene kan udfordre sig selv, møde nye kammerater og opleve fodbold på en ny måde – med masser af fokus på sammenhold og udvikling.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen til første Matchday den 12. september i Vamdrup (Arena syd, Idrætsvej 1, 6580 Vamdrup). Første træning møder man blot op, hvorefter det er muligt at tilmelde sig tilbuddet.
I forhold til spørgsmål og yderligere info kontakt sportslige ansvarlig Tobias Møldrup på mail: twm240404@gmail.com.





