Nyt billetsystem: Hvad det indebærer og en guide

Da vi har fået et nyt billetsystem, som bliver mere brugervenligt, kommer der her en guide til, hvordan man fremover henter sine billetter, og hvad det nye billetsystem indebærer.

Det nye billetsystem giver nye muligheder for dit køb. Du kan nu gemme dine billetter i din ‘Wallet‘ eller sende billetter videre til dine venner.

Fremover bliver det også lettere at frigive dine sæsonkort til en ven eller til gensalg. Det betyder også, at du ikke længere kan bruge vores Sønderjyske Fodbold-app.

For at kunne købe billetter, abonnementer og sæsonkort skal du nu ind på vores nye billetside sjf.eventii.dk og oprette et Liga Login for at få adgang. Med dette Liga Login bliver det også nemmere at købe billetter til vores udebanekampe, da de fleste hold i Superligaen bruger det samme system.

Trin-for-trin-guide til oprettelse af Liga Login

  1. Gå ind på sjf.eventii.dk
  2. Tryk på “Login
  3. Du vil nu blive ledt til ligalogin.dk
  4. Her skal du trykke på “Registrer” i højre side af skærmen
  5. Du skal nu indtaste dine oplysninger – husk at bruge den samme e-mailadresse, som du brugte i det gamle billetsystem
  6. Der bliver sendt en valideringsmail til din e-mailadresse, som du skal godkende
  7. Du vil herefter kunne logge ind på ligalogin.dk
  8. Gå nu tilbage til sjf.eventii.dk, hvor du kan logge ind
  9. Her kan du se, hvilke kampe der er åbne for billetsalg, og købe dine billetter ved at trykke på kampen. Du kan også hente dine sæsonkort under “Profil” og herefter “Mine kort” – gem dem på din mobil for lettere brug.

Hvis der opstår problemer, eller hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte Kirstine Lykke på kl@soenderjyskefodbold.dk.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.