Nottelmanns Autohandel er ny samarbejdspartner i Sønderjyske Fodbold

Nottelmanns Autohandel er nyeste medlem af det lyseblå erhvervsnetværk i Sønderjyske Fodbold.

Sønderjyske Fodbold kan med stor glæde byde velkommen til Nottelmanns Autohandel som ny samarbejdspartner.

Salgschef hos Nottelmanns Autohandel, Michael Simonsen, ser frem til samarbejdet og de mange muligheder, det bringer med sig:

– Vi glæder os meget til at være en del af Sønderjyske Fodbold. Det er vigtigt for os at støtte op om lokalsamfundet og ikke mindst byens fodboldhold. Samtidig ser vi frem til at deltage i netværksarrangementerne og møde de mange andre engagerede erhvervspartnere omkring klubben, siger Michael Simonsen.

Nottelmanns Autohandel, som har base i Haderslev, er kendt for sit fokus på kvalitet og service – værdier, der går hånd i hånd med Sønderjyske Fodbolds egen tilgang både på og uden for banen.

Hos Sønderjyske Fodbold vækker det også stor glæde, at Nottelmann nu er med på holdet.

– Vi er rigtig glade for, at Nottelmanns Autohandel har valgt at indgå et samarbejde med os. De er en stærk lokal aktør, og vi ser meget frem til det fælles samarbejde og til at få dem med ind i det stærke erhvervsnetværk omkring klubben, siger Rikke Witt-Frost, salgskoordinator i Sønderjyske Fodbold.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.