Lyseblå sejr i årets sidste træningskamp

En blanding af førsteholds- og akademispillere testede fredag formen for sidste gang, da der blev spillet en times intern træningskamp. Lyseblå vandt 2-1 over sort.

Træningsintensiteten fik lige et nøk op på årets sidste træningsdag, da vi fredag afsluttede året med en times intern træningskamp på Sydbyens kunstgræs.

Sort hold var bedst i første halvleg, hvor de gik til pause med en 1-0-føring på mål af Albert Rrahmani.

Lyseblåt hold skruede på for kvaliteten efter pausen og fik scoret to fine mål, der sikrede dem en 2-1-sejr. Sebastian Larsen scorede sejrsmålet med et flot mål fra 25 meter, mens Alexander Lyng stod for udligningen efter Mikkel Hyllegaards flotte oplæg.

Hyllegaard var tilbage i kamp for første gang i otte måneder, og det var skønt at se ham i de 45 gode minutter, det blev til.

Spillerne bliver nu sendt på en velfortjent juleferie og vender retur til træning i starten af januar.

DAGENS HOLD
Sort hold:
Noah QP Nguyen, Elias Warming, Maxime Soulas, Ebube Duru, Dalton Wilkins, Anders Hoeg, Tobias Sommer, Albert Rrahmani, Anders Bergholt, Ivan Djantou, Villads Nøhr Birk

Lyseblåt hold: Benjamin Rasmussen, Jeppe Simonsen, Rasmus Vinderslev, Marc Dal Hende, Alberto Vogtmann, Simon Maass, Mohamed Cherif, Alexander Lyng, Mikkel Hyllegaard, Sebastian Larsen, Olti Hyseni

Del denne nyhed:

Seneste nyheder