Vores svenske midtbanespiller Lukas Bjorklund ledte an, da Sveriges U21-landshold var i ilden to gange i det spanske.
Mellem de to spanske byer Valencia og Alicante ligger Oliva Nova Golf & Beach Resort, og det var her, de to svenske U21-opgør skulle spilles. I den første opgave ventede Belgiens U21-mandskab, og det var anført af Lukas Björklund, at svenskerne kom på grønsværen til det opgør.
Efter en målløs første halvleg fik Sverige straffespark kort inde i anden halvleg, som Excelsior-spilleren Richie Omorowa omsatte fra de 11 meter. Føringen fik dog ikke lov at stå, da Stanis Idumbo fra Sevilla og Cambuurs Benjamin Pauwels fik vendt tingene rundt, og så kunne Belgien juble over 2-1-sejren.
Tre dage senere var Lukas Björklund iført armbindet igen, og han anførte svenskerne i en intens kamp mod Wales. Duellen i Oliva bød på en svensk fuldtræffer fra Lens’ Jeremy Agbonifo i første halvleg, men med 25 minutter igen var det Cardiff City-spilleren Cian Ashford, der sikrede 1-1 og remis i det spanske.
Stort tillykke til Lukas Björklund med udtagelsen og med den flotte rolle som anfører. Nu venter en spændende tid hos os, hvor svenskeren bliver en vigtig del af vores mission for overlevelse i 3F Superligaen.





