Læs det her: Det første interview med Sigurgeirsson

Rúnar Thór Sigurgeirsson glæder sig over, at han nu er Sønderjyske Fodbold-spiller, og han glæder sig til at møde fansene og de nye holdkammerater.

Rúnar Thór Sigurgeirsson, hvordan føles det at have skrevet kontrakt her i Sønderjyske Fodbold?

– Det føles rigtig godt. Jeg er glad for, at det er kommet på plads her hen mod slutningen af Deadline Day. Jeg er meget glad for at være her.

Hvad er årsagen til, at du har valgt at skifte til Sønderjyske Fodbold?

– Jeg ville gerne have en ny spændende udfordring, og så kom Sønderjyske ind i billedet. Jeg havde nogle gode snakke med folk i og omkring klubben, og det lyder som et meget spændende projekt, som jeg gerne vil være en del af. Der er spændende planer for fremtiden, og det hele lyder meget spændende.

For dem, der ikke kender dig endnu: Hvordan vil du beskrive dig selv som spiller?

– Jeg er en fullback, der godt kan lide at komme frem og tilbage langs sidelinjen. Jeg er en hårdtarbejdende spiller, der kommer meget energi til holdet.

Sønderjyske Fodbold har en stolt tradition med islandske spillere – har du talt med nogle af dem omkring dette skifte?

– Jeg har blandt andet talt lidt med Daniel Grétarsson, som jeg kender, og han har fortalt mange gode ting om klubben.

Hvad er dine ambitioner i Sønderjyske Fodbold?

– Det er vinde så mange kampe som muligt og få så mange mennesker på stadion som muligt. Jeg vil gerne være med til at udvikle klubben sammen med alle de andre på holdet.

Det har været en lang dag i dag – hvordan ser du frem til at møde dine nye holdkammerater i morgen tidlig?

– Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang, og jeg ser frem til at møde dem alle sammen. Så er der også en pokalkamp på onsdag allerede, som jeg måske kan være med i. Vi må se. Jeg glæder mig bare til at komme i gang.

Og hvordan ser du frem til at spille på Sydbank Park foran de lyseblå fans?

– Det ser jeg rigtig meget frem til. Jeg synes, Sydbank Park er et fedt stadion, og jeg ser frem til at få det som min hjemmebane.

Vi er glade for, at du er kommet. Velkommen til.

– Mange tak. Jeg er glad for at være her.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.