Når vi mandag den 14. april tager imod Vejle, er det Metal Sønderjylland, AH Industries og SM Industries, der er kampsponsor.
På Sydbank Park har de et meget synligt budskab omkring lærlinge, da de er tribunesponsor for stemningstribunen, og op til Vejle-kampen gør de ekstra opmærksom på de gode forhold, der er til lærlingene.
I denne uge besøger repræsentanter fra Metal Sønderjylland, AH Industries og SM Industries en række skoler og ungdomsuddannelser i Sønderjylland.
Her uddeler de billetter til den kommende kamp, men de præsenterer også de gode muligheder, der er ved blive lærling i de lokale virksomheder.
Formålet er at skabe opmærksomhed omkring de attraktive lærlingepladser i regionen og de karrieremuligheder, som de unge kan få i Sønderjylland.
Med denne indsats ønsker parterne at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og de unge talenter, og samtidig give dem indsigt i de muligheder, der findes på arbejdsmarkedet i regionen. Initiativet er et vigtigt skridt i at tiltrække og fastholde dygtige lærlinge, som kan bidrage til fremtidens arbejdsstyrke i Sønderjylland.
Sønderjyske Fodbolds hjemmekamp mod Vejle får dermed en ekstra dimension, hvor både sport og erhvervsliv går hånd i hånd for at støtte de unge.





