Indbydelse til Sport 24 Cup 2026

Haderslev FK og Sønderjyske Fodbold har sammen med SPORT 24 igen i år fornøjelsen af at invitere jeres klub og hold til vores indendørs fodboldstævne.

Haderslev FK og Sønderjyske Fodbold har sammen med sport 24 igen i år fornøjelsen af at invitere jeres klub og hold til vores indendørs fodboldstævne. Det bliver en gentagelse af sidste års succes. Vi glæder os til at byde velkommen til en weekend fyldt med fodbold, konkurrence og hyggeligt samvær.

Dato: 12. -13. december 2026

Sted: Haderslev Idrætscenter, Stadionvej 5, 6100 Haderslev

Stævnet er åbent for følgende aldersgrupper:
U8 (årgang 2019) – Afvikles lørdag d. 12. december
U10 (årgang 2017) – Afvikles lørdag d. 12. december
U12 (årgang 2015) – Afvikles lørdag d. 12. december
U9 (årgang 2018) – Afvikles søndag d.13. december
U11 (årgang 2016) – Afvikles søndag d.13. december

OBS: Hver klub kan tilmelde maksimalt to hold pr. årgang. Med maks. syv spillere pr. hold.

Stævnestruktur

  • Alle hold er garanteret minimum fem kampe
  • Kampene spilles som 4-mands fodbold. Med undtagelse af U8 og U9 der spiller 5-mands
  • Spilletiden vil være syv min. pr. kamp
  • Reglerne følger DBU’s officielle retningslinjer for indendørs fodbold.
  • Der vil være indledende runde hvor der ikke er niveaudeling.
  • Efter indledende runde vil der blive et A- og B-slutspil

Præmier
Der vil være præmier til 1. 2. og 3. pladsen i både A- og B-spillet. Alle deltagere vil modtage en voucher til en indgangsbillet til en valgfri superligakamp af en værdi på 100 kr.

Der vil være præmier til turneringens spiller i både A- og B-spillet.

  1. pladsen: Pokal og medaljer
  2. pladsen: Medaljer
  3. pladsen: Medaljer

Pris pr. hold: 400 kr.

Betaling skal ske senest 23.11.2026 til MobilePay: 746284

Husk at anføre klubbens navn og årgang i betalingsbeskrivelsen.

Tilmelding
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet, og vi forventer stor interesse for stævnet. For at sikre jeres plads bedes I tilmelde jeres hold senest 23.11.2026

Send tilmeldingen til HFK/SJF med titlen ”Tilmelding til indendørsstævne” på email: Turnering@Soenderjyskefodbold.dk

I tilmeldingen bedes I angive følgende:
Klubnavn
Årgang (U8-U12)
Antal hold pr. årgang
Kontaktperson og kontaktinformation

Faciliteter og forplejning
Haderslev Idrætscenter byder på faciliteter med fine omklædningsforhold. Der er en café med salg af mad, drikkevarer og snacks under hele stævnet, så både spillere og tilskuere kan få stillet sulten mellem kampene.

Parkering
Der er gratis parkering ved Haderslev Idrætscenter.

Yderligere information
Turneringsplan og regelsæt bliver sendt ud efter sidste tilmeldingsdato.

Ved spørgsmål til stævnet, er I meget velkomne til at kontakte os på ovenstående mail. Vi glæder os til at se jer og skabe en uforglemmelig fodboldweekend for spillere, trænere og forældre!

Med sportslige hilsner
Haderslev FK og Sønderjyske Fodbold

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.