Hyllegaard og Hansen udlejes til Middelfart Boldklub

Mikkel Hyllegaard og Mads Hansen udlejes til Middelfart Boldklub i resten af indeværende sæson.

Mikkel Hyllegaard og Mads Hansen skal i foråret hjælpe Middelfart Boldklub i oprykningskampen i 2. division.

De to spillere udlejes fra Sønderjyske Fodbold til Middelfart Boldklub i resten af indeværende sæson.

– Både Mikkel Hyllegaard og Mads Hansen er sultne efter at få flere spilleminutter i benene, end der er udsigt til i Sønderjyske Fodbold, hvor der er hård kamp om pladserne. Nu går de ind til et meget spændende forår i et ambitiøst projekt i Middelfart, og vi håber, at de begge får masser af spilletid og bidrager godt til fynboernes oprykningskamp, siger sportschef Casper Daather.

Mikkel Hyllegaard og Mads Hansen har foreløbig spillet henholdsvis 25 og 22 kampe for Sønderjyske Fodbold.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder