HOUSE4IT A/S bliver ny Profil-partner i Sønderjyske Fodbold

HOUSE4IT er ny Profil-partner i Sønderjyske Fodbold, hvor Kolding-virksomheden som en del af sponsoratet bliver klubbens IT-samarbejdspartner.

Sønderjyske Fodbold er stolte af at kunne meddele, at IT-virksomheden HOUSE4IT A/S nu træder ind som Profil-partner og IT-leverandør for Superliga-klubben.

Dette samarbejde er et vigtigt skridt for både virksomheden og klubben, da det understøtter HOUSE4IT’s engagement i lokalområdet og deres dedikation til at levere skræddersyede IT-løsninger.

– Jeg må ærligt indrømme, at jeg kniber mig en ekstra gang i armen i disse dage, siger Martin Knude, som er systemkonsulent & Server Arkitekt hos HOUSE4IT.

– Jeg har gennem mange år været en ivrig og passioneret fan af Sønderjyske Fodbold. Jeg har set over 450 kampe på stadion, er blevet kåret til Månedens Fan og har lavet 150 podcasts om Sønderjyske Fodbold, hvor jeg har delt min viden og passion.

– Min kærlighed til klubben er stor, så derfor føler jeg bare, at det hele går op i en højere enhed, når mit arbejdsliv og store passion forenes på fineste vis. Jeg glæder mig til at professionalisere IT-systemerne i klubben samt gøre det hele mere enkelt. Vi ses helt sikkert i loungen, siger Martin Knude.

HOUSE4IT forstår, at ingen virksomheder er ens, og derfor skal IT og ERP-løsninger heller ikke være det. Med en stærk fokus på relationer og kvalitet stræber HOUSE4IT efter at levere unikke løsninger, der matcher kundernes specifikke behov.

Salgsansvarlig i Sønderjyske Fodbold, Ulrik ”Buller” Nielsen, glæder sig over samarbejdet med HOUSE4IT.

– Vi er rigtig glade for det nye samarbejde. Når vi har spørgsmål eller udfordringer med vores IT, er hjælpen aldrig længere væk end et telefonopkald. Kan udfordringerne ikke løses online, er hjælpen hurtigt til stede på Sydbank Park, siger Ulrik ”Buller” Nielsen.

Samarbejdet mellem HOUSE4IT og Sønderjyske Fodbold er en win-win situation, hvor begge parter ser frem til at styrke båndene og skabe værdi for lokalmiljøet gennem IT og fodbold.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.