Gratis entré og godt til ganen når vi møder Kolding på Sydbank Park

Fredag spiller vi opstartens anden testkamp, når vi klokken 12.00 tager imod Kolding IF på Sydbank Park. Der vil være gratis entré og mulighed for at købe pølser og drikkevarer på stadion.

Af Michael Ehrhorn-Fernow

Vi er dybt inde i sommeren, og der er fortsat et par uger til, at det går løs med den nye sæson i 3F Superligaen. Forberedelserne er dog i fuld gang, og hvis du savner at se bolden rulle på Sydbank Park, er der godt nyt til dig.

Fredag klokken 12.00 spiller vi nemlig opstartens anden testkamp. Den venter mod Kolding IF fra landets næstbedste række, og den kamp spiller vi på Sydbank Park i Haderslev

Der vil være fri entré til stadion, hvis du gerne vil ind og bakke holdet op. Det bliver også muligt at købe øl, sodavand og pølser, der sælges fra stemningstribunen.

I skrivende stund lover vejrguderne skyet vejr med lidt sol ind imellem, og temperaturen ventes at ramme 20 grader. Perfekte forhold til en tiltrængt tur på stadion, hvor du kan få plejet din fodbold-trang her i sommerpausen og samtidig bakke spillerne op i forberedelserne til en ny vigtig sæson i 3F Superligaen.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.