Gratis billet til Fredericia-kampen i FUNCARD-katalog

Børn mellem 5 og 15 år kan komme gratis ind til kampen mod FC Fredericia fredag den 24. februar med en billet fra FUNCARD-kataloget.

Vinterferien er netop begyndt, og i Haderslev Kommune har alle skolebørn fået et FUNCARD-katalog med hjem i tasken.

Her kan du finde en børnebillet til vores hjemmekamp i NordicBet Ligaen mod FC Fredericia den 24/2, så det er altså til efter vinterferien – så pas godt på billetten så længe.

Bemærk, at børn uden for kommunen også kan sikre sig et FUNCARD på bibliotekerne i Haderslev, Vojens og Gram – læs mere på visithaderslev.dk.

Billetten er en ståplads til børn mellem 5 og 15 år (benyt hovedindgangen på Danfoss-tribunen). Vi anbefaler, at evt. voksne følgere til kampen på forhånd køber billet via hjemmesiden.

Vi glæder os til at se forhåbentligt mange skolebørn på Sydbank Park fredag den 24. februar.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder