Der er fuld gang i 3F Fanzonen inden mandagens kamp mod Vejle Boldklub. Sussi & Drengene spiller op med god musik, mens Absalon og påskekyllingen uddeler gratis påskeæg. Se programmet her.
Mandag gælder det et stort lokalbrag i kvalifikationsspillet, når vi hjemme på Sydbank Park tager imod Vejle Boldklub.
Der er kampstart 19.00, men du kan komme på stadion allerede fra 17.30, hvor der her vil være adgang til den nye 3F Fanzone, som er placeret bag stemningstribunen.
For de unge mennesker er der påskeferie, og Sønderjyske Fodbold sørger i samarbejde med kampsponsoren Metal Sønderjylland, AH Industries og SM Industries for, at ingen kommer til at kede sig.
Kampsponsoren bruger lokalbraget til at sætte fokus på de gode vilkår og muligheder, der er som lærling i landsdelen, og sørger for, at der er masser af liv i 3F Fanzonen.
Sussi & Drengene ved om nogen, hvordan man spiller op til fest, og det gør de fra klokken 17.45 til 18.30. Sussi & Drengene spiller det samme repertoire, som Sussi & Leo blev landskendte med, men Sussis drenge består nu af musikerne Thomas Ehrenreich og Kim Karmark Petersen.
Fra klokken 17.30 til 18.30 er der konkurrencer i 3F Boldgaden, hvor du blandt andet har mulighed for at vinde en matchworn spillertrøje og være med i konkurrencen om Circle K-fodbolde og et gavekort på 500 kroner.
Vores gode maskot Absalon vil sammen med sin bedste ven, påskekyllingen, uddele gratis påskeæg til artige børn.
Også i pausen er der god underholdning, når Den Sønderjyske Garde spiller musik og går en runde på Sydbank Park.
Tak til vores kampsponsor Metal Sønderjylland, AH Industries og SM Industries for at gøre noget ekstra ud af kampdagen. Besøg dem i deres stand på stemningstribunen, hvor du kan høre de gode muligheder, der er for lærlinge i landsdelen.
Efter kampen er der autografzone, hvor fem spillere vil møde op og tage sig god tid til autografer og selfies cirka ti minutter efter slutfløjt. Autografzonen er på det sædvanlige sted inde i Haderslev Idrætscenter, hvor der vil være adgang gennem centrets hovedindgang og gennem døren i boldgaden under Davidsen-tribunen.
Vi glæder os til at se jer til en stor dag på Sydbank Park.
Køb din billet til kampen her.
Se programmet for fanzonen her:






