Frederik Hjort-Pedersen i aktion i rødt og hvidt: Scorede for Future landsholdet

Frederik Hjort-Pedersen har været til stævne med det danske U16 Future-landshold i Holland, hvor der var spilletid i alle tre kampe. Han kom endda på tavlen undervejs.

Af Michael Ehrhorn-Fernow

I Sønderjyske Fodbold har vi rigtig mange dygtige spillere på vores akademi, der går igennem en rigtig stærk udvikling både på og udenfor grønsværen.

Og det er en helt særlig stolthed, når vores lyseblå talenter lykkedes med at blive udtaget til diverse ungdomslandshold. En bedrift som Frederik Hjort-Pedersen fra vores U17-hold også har leveret i denne uge.

Den unge spiller med fortid i Egen UI og FBS Als har nemlig været til stævne i Holland med U16 Future-landsholdet.

Frederik Hjort-Pedersen startede inde i den første kamp mod Irland, og i kamp nummer to var der yderligere en masse at glæde sig over. Efter sin indskiftning mod Holland lykkedes han nemlig med at komme på tavlen med et flot mål.

Den sidste kamp bød på en 3-2-sejr over Sverige, og her spillede Frederik i rødt og hvidt igennem 2. halvleg.

Stort tillykke til Frederik Hjort-Pedersen med kampene for Future-landsholdet. Et skulderklap til den unge knægt, mens det også er et stærkt skulderklap til vores akademi, der hver dag arbejder målrettet med spillerne.

Udtagelsen kom på baggrund af en rigtig god tid for Frederik Hjort-Pedersen, der i slutningen af marts kunne glæde sig over en treårig aftale med akademiet.

I den forbindelse udtalte han blandt andet:

– Klubben betyder rigtig meget, da jeg er opvokset med Sønderjyske Fodbold, og den har altid været en del af min fodboldudvikling.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.