Fire talenter udtaget til DBU-samling

Vi har igen været rigtig flot repræsenteret, da der i starten af december har været DBU U15 Talentcenter-samling. Fire spillere var nemlig med her.

Af Michael Ehrhorn-Fernow

Det er december, og det betyder også, at det meste fodbold i Danmark nu er gået i vinterhi. I begyndelsen af måneden var der dog en spændende opgave for fire af vores talenter. De var nemlig blevet indkaldt af Dansk Boldspil Union til U15 Talentcenter-samling, og dermed gik turen til Vildbjerg i det vestjyske.

Det var Isak Vogt Mathiesen, Svevo Sirio Morando, Jesper Therkelsen og Albert Riis, der var med denne gang, og dermed var vi særdeles flot repræsenteret på ny i DBU-regi. En stor ros til vores fantastiske samarbejdsklubber, der er en stor del af, at det kan lade sig gøre. Tre af de udtagne spillere kommer nemlig fra vores samarbejdsklubber.

Isak Vogt Mathiesen er fra vores samarbejdsklub Egen UI på Als samt BNS, et samarbejde mellem Blans UI, Nybøl IF og Sundeved Fodboldklub. Svevo Sirio Morando har også været i Egen UI, og også vores samarbejdsklubber Sønderborg Fremad og Sønderborg Boldklub har haft glæde af ham. Jesper Therkelsen kommer fra Haderslev FK, mens Albert Riis har spillet i Kolding.

Stort tillykke til de fire spillere med udtagelsen og oplevelsen ved december-samlingen i Vildbjerg!

Del denne nyhed:

Seneste nyheder