Fem grunde til at komme på Sydbank Park søndag mod FC Nordsjælland

Der er mange gode grunde til at komme på Sydbank Park, når vi søndag 14.00 tager imod FC Nordsjælland – vi har fremhævet fem af dem her.

  • Det er sommer, det er sol, og det er den sidste hjemmekamp i skolernes sommerferie. Hvis der skulle komme en smule regn, har vi masser af ly på tribunerne. Det er bare med at komme afsted, så vi får noget at snakke om, når vi mødes i skoler og på arbejdspladserne igen.

  • Vi har været stærke hjemme på Sydbank Park – og det skal vi blive ved med. Vi har hentet point i de seks seneste hjemmekampe, og kan vi gøre det igen, er det en top fem-stime i klubhistorien. Den tager vi gerne med.

  • Det er blevet sjovere og sjovere at komme på stadion, hvor opvarmningen i 3F Fanzonen har fået et gevaldigt løft det seneste års tid. Sidste gang havde vi trylleri i verdensklasse, og denne gang har vi den lokale hitduo Riggelsen & Steen til at holde koncert. Det må du ikke misse.

  • Sikke en energiudladning, der var på Sydbank Park senest. Et rekordstort premierepublikum løftede holdet frem til point mod AGF, og det boost fra tribunerne får vi også brug for mod FC Nordsjælland. Træk i den lyseblå trøje og hjælp holdet på vej mod et godt resultat.

  • Efter søndagens kamp venter der to udekampe i træk, så der er tre uger til næste hjemmekamp, og det er alt for længe at vente, hvis du ikke får dine fodboldvitaminer. Lad os skabe en festlig kulisse på Sydbank Park, så vi sammen kan få skovlen under FC Nordsjælland.

Hent din billet til kampen her.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.