Fem grunde til at komme på Sydbank Park mod Brøndby IF

Der er masser af gode grunde til at komme på Sydbank Park, når vi søndag 16.00 tager imod Brøndby IF – vi har fremhævet fem af dem her.

Stærk hjemmebane
Vi har længe været stærke hjemme på Sydbank Park. Vi er ubesejrede i syv hjemmekampe i træk, og henter vi point igen mod Brøndby IF, er det kun gjort bedre tre gange før i klubhistorien. Lad os i fællesskab fortsætte den gode stime.

Stadionrekord i sigte
Vi satte stadionrekord på Sydbank Park, da Brøndby IF senest var forbi i november 2024. Med en vejrudsigt, der siger sol og sommer, og et flot billetsalg, er det realistisk, at vi kommer over rekorden på 8.525. Vi skal lige have fyldt på nede på eget ståtribune, så få din ven, nabo eller kollega med til kamp.

Godt tag i Brøndby
Vi har et godt tag i Brøndby IF på Sydbank Park, hvor vi ikke har tabt til de blå-gule siden 2018. Sidste gang var vi nede med 0-2, men vi det vendt til 2-2 på mål af Qamili og Agger, og vi giver alt, hvad vi har for igen at skabe en fed oplevelse for alle lyseblå.

E Mann i fanzonen
Der er fornemt besøg i 3F Fanzonen, når L:Ron:Harald varmer hjemmeholdets fans op med velkendt rap og sønderjysk lyrik. Det er meget sjældent, at L:Ron:Harald giver koncert, men sønderjyden kunne ikke sige nej til muligheden på Sydbank Park. Vi glæder os til at lytte til E Mann.

Sydbank-aktiviteter
Søndagens kampsponsor er Sydbank, og de har nogle fine aktiviteter med i kufferten. Allerede fra klokken 14.40 spiller vi bingo i 3F Fanzonen – med præmier fra Sydbank og SJF på højkant. I pausen af kampen går Sydbank en runde på Sydbank Park, hvor de kaster drikkedunke og halsedisser ud til heldige publikummer.

Vi ses til en stor dag på Sydbank Park.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.