I samarbejde med Jet Sport og SPORT 24 kan du få påtrykt Kræftens Bekæmpelses logo på ryggen af de nye Sønderjyske Fodbold-trøjer. Trykket koster 50 kroner, og hele beløbet doneres til Kræftens Bekæmpelse.
Som en del af partnerskabet mellem Sønderjyske Fodbold og Kræftens Bekæmpelse har alle fans nu mulighed for at få påtrykt Kræftens Bekæmpelses logo på ryggen af spillertrøjen – og derved støtte den gode sag.
Alle fans kan få påtrykt logoet på den nye trøje for 50 kroner, hvor hele beløbet doneres til Kræftens Bekæmpelse.
Dette tiltag kan kun lade sig gøre takket være gode samarbejdspartnere.
Tak til Jet Sport, der har leveret gratis tryk til spillernes trøjer, og som ikke kommer til at tjene på trykkene til fansene.
Tak til SPORT 24, som betaler for omkostningerne og laver trykarbejdet på trøjerne kvit og frit, så vi sammen kan sende flest mulige penge videre til Kræftens Bekæmpelse.
Du har mulighed for at få logoet på trøjen på to måder:
- Få tryk på trøjen i fanshoppen på kampdage og få trøjen med samme dag – næste gang mod Brøndby IF den 24. august.
- Få tryk på trøjen i SPORT 24 Outlet på Sejlstensgyden i Haderslev og aftal nærmere omkring afhentning. Denne mulighed gælder fra mandag den 11. august.
Begge steder er prisen 50 kroner, hvor hver en krone doneres til Kræftens Bekæmpelse.
Bemærk, at det kun er trøjen fra indeværende sæson, der kan trykkes på, da trøjer fra tidligere sæsoner allerede har et logo i nakken. Der trykkes både på nyindkøbte trøjer og de trøjer, der er købt her ved sæsonindledningen.
Tak til Jet Sport og SPORT 24 for at støtte op om denne gode sag. Sammen er vi stærke.





