Emini og Qamili udtaget til Nordmakedoniens A-landshold

Lirim Qamili er igen udtaget, og Sefer Emini kan få sin A-landsholdsdebut, når Nordmakedonien i næste uge spiller Nations League-kampe mod Letland og Færøerne.

Sønderjyske Fodbold er repræsenteret med to spillere, når Nordmakedonien i den kommende landsholdstermin spiller kampe i Nations League.

Lirim Qamili er igen udtaget, som han har været det ved de seneste landsholdssamlinger, og nu kan han følges med holdkammerat Sefer Emini.

Vores midtbanedynamo er nemlig indkaldt til A-landsholdet og kan altså få debut i de kommende Nations League-kampe mod Letland (14/11) og Færøerne (17/11) – begge kampe spilles i Skopje.

Sefer Emini har tidligere optrådt for Nordmakedoniens U20 og U21-landshold – senest maj 2022.

Stort tillykke med landsholdsudtagelsen til Qamili og Emini.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.